Beskæftigelse på markeder.
Jeg har givet hver guide et point fra 1-5 horn. hvor 1 er hvad der efter min mening ikke er så stor efterspørgsel på og 5 så er det bare med at komme i gang vi venter på jer.
Armbrøst skytte: Armbrøsten kom til Danmark i løbet af 1100 årene og den blev udviklet igennem hele middelalderen, den var stærkere end langbuen. Problemet ved at blive ”armbrøst skøtte” i dagens Danmark er at armbrøsten er ulovlig og det vil kræve megen overtalelse ved politiet. 5 horn.
Artillerist: Artilleristen kom først til Danmark hen af midten af middelalderen. Soldaten som behersker krudtets kraft, kræver en normal soldater dragt plus selvfølgelig en kanon eller hagebøsse som er en tidlig form gevær, men det må siges at være meget upræcist og en armbrøst var meget mere præcis. Et krudthorn til at holde krudtet tørt i er en anden god ting at anskaffe sig. Desuden kræver det at man er medlem af et kanon laug og der igennem skaffer sig en sortkrudts tilladelse. 4 horn.
Badeanstalt: Dette er muligheden for at møde mange mennesker, badstuen var for de fleste i middelalderen den eneste mulighed for at komme i bad blive klippet og plejet, ikke dermed sagt at man i middelalderen var usoignerede for det var de skam ikke, badstuen er derfor en ganske fornuftigt ting at give sig i kast med, hvis man er en flok der går sammen, Der er ikke så mange der har noget lignende i Danmark. Det kræver selvfølgelig at man investerer i et træ badekar og at man er villig til at bruge rigtigt meget tid i sin bod. En side ting til badekaret er frisør delen og massage delen. To ganske sjove og indbringende ting at, have på et marked. 5 horn.
Bager: Du bager brødet til folket og sørger for god markeds stemning, i middelalderen havde bageren fast stadeplads i byens marked og hans ovn var som regel placeret nær byens mur eller vold pga. faren for brand var stor her. Bageren var en rimeligt anerkendt borger i byen og man så sjældent en udefra kommen bager i byen. Du skal som bager være opsat på at megen af din tid vil være ved ovnen og det er derfor en ganske fornuftig ting at du ikke vælger at fortage dig dette erhverv ene mand eller kvinde. Som bager vil du gerne sælge dine vare og er derfor ofte højtråbende i håb om at få solgt flere af dine vare.
At være bager kræver at du har mulighed for at have en middelalder ovn med dig på marked det vil ofte være en man bygger op i sten og lukker tæt med ler. Der findes mange måder at lave en ovn på og opskrifter er der også en del af på nettet og i div. Bøger på biblioteket. 5 horn.
Bankmand: Banker har været til i det meste af middelalderen, Det var tempelriderne der var med til at udbrede bank verdenen. At spille rollen som bank mand kræver at man sætter sig lidt ind i bl.a. Hvordan mønter og møntfod så ud i middelalderen, dette kan være svært da der ikke er så mange kilder om det, som bankmand skal man nok anskaffe eller lave sig en vægt som man kan veje mønter på, plus at man selvfølgelig skal anskaffe sig nogle middelalder mønter. Dette kan gøres på flere middelalder markeder eller ved at forhøre sig rundt. Eks. Skrive til mig da jeg kender flere steder hvor man kan skaffe sig de ting, et regnebræt vil også være anvendeligt (se mere i bogen, middelalder liv, Isbn 87-7826-552-5) 5 horn.
Bartskærer: Middelalderens Felt læge er også tit urte kyndig og samtidigt også tit barber og frisør da bartskærens knive var skarpe nok til at barbere med. Der findes nogle bøger om læge kundskab i middelalderen. 2 horn.
Biavler: Biavlere var i middelalderen ofte munke på et kloster, de fik honning og voks til deres lys og vokstavler. Bivoks lys var dyre så det kunne godt betale sig at have sine egne bier. I praksis vil man nok ikke have bier flyvende omkring på markederne men man kan have kopier af bistader og honning om vokslys med på tur. Udforsk hvad der er på området. 5 horn.
Billede skære: Se også Træsmed. Billede skæren lavede fine mønstre og udskæringer i træ til bl.a. møbler og kirker. Det er relativt let at gå i gang med dette da der er megen litteratur omkring dette både på nettet og på biblioteket. Det kræver selvfølgelig et godt håndelag. I praksis kræver det noget værktøj som er til at skaffe da træ værktøj næsten ikke har ændret sig i de sidste tusind år, der skal selvfølgelig ikke være nogen plastik håndtag. 4 horn.
Biskop/ærkebiskopper: ærkebiskoppen var højt respekteret og havde stor magt hans sad gerne i kongens råd og var dermed til at styre landet. Biskopperne var kirkens lokale ledere og styrede deres stifter fra deres domkirker. 4 horn
Borgmester/by fogeden: By fogeden stod for den daglige drift af byen og dens anliggender såsom styringen af by vagter, være dommer og opklare forbrydelser, løse konflikter og meget andet, en respekteret mand. 5 horn.
Brolægger: Sørgede for at anlægge veje og stier, vejene var dog oftest i middelalderen kun jord og sand men i støre byer var der gerne sten veje. I praksis ved jeg ikke lige hvordan man kan vise dette fag frem på markeder men lig hovedet i blød. 5 horn.
Bronzestøber: Støber alt fra smykker, bæltespænder til sværd fang og pomler. Se også guldsmed og smykke smed. Kræver kendskab til at arbejde med flydende metal og kræver megen forsigtighed da bronze smelter ved meget høj varme. 4 horn.
Brygger: Øl og mjød bryggerne var tit munke i et kloster, det er ligeledes også i klostrene vi skal finde noget af det bedste øl der findes på markedet i dag. Trappist øl er øl der bliver brygget på klostergrund og er oftest også brygget af munkene selv. Vil man brygge middelalder øl findes der en del opskrifter på nettet og i div. Bøger bl.a. i bogen: Vikingekogebogen isbn: 87-11-13398-8 fra forlaget sesam. Og i bogen: Projekt med jernalder af Søren Vælds isbn:87-87745-39-9 af forlaget: Dansk skolesløjds forlag.
5 horn.
Mjødbrygning var mere udbredt for almindelige borgere at lave, der kan ligeledes findes en masse omkring dette på nette og bl.a. i de to ovennævnte bøger. Man skal dog sætte sig ind i reglerne for salg af øl og hedvin iflg. Dansk lovgivning før man sælger ud af det. 5 horn.
Bue mager: Som navnet siger, er det en der fremstiller buer og pile i træ, der findes rigtigt meget kilde materiale omkring dette erhverv på nettet og på biblioteket. 4-5 horn.
Bueskytte: Bueskytten kan sagtens kombineres med ovenstående. Det vil kræve at man har sikkerhedsnet med til at have bag en skydeskive eller anden mål. Og at man til evt. storslag har blonde pile med gummi spids og at det er aftalt med div. Riddere og hærfører. 4 horn.
Bøddel: Bødlen var som regel en mand der ikke var ret højt rangeret i samfundet gerne daglejer. 3 Horn.
Bødker: Bødkeren er i vore dage ved at gøre comeback i følgeskab med at det er blevet et hit at have et træ badekar hjemme i badeværelset. Bødkeren i middelalderen stod for at lave spande, kar, tønder og meget andet et ganske vigtigt erhverv i middelalderen. Den måde bødkeren arbejder på er ved at lave en masse nøje udregnede træ stave som han så sætter sammen med en bund og nogle bånd lavet i hassel træ, reb eller jernbånd. 5 Horn.
Falkoner: Falkoneren var tit og ofte en stormand der jagtede vildt med en rovfugl. 4 Horn.
Farver: En person Som farver garn til væveren, der kan læses mere om dette i bogen: Projekt med jernalder af Søren Vælds isbn:87-87745-39-9 af forlaget: Dansk skolesløjds forlag. Og i bogen: i lære som viking af Trine Theut isbn: 87-7794-248-5 af forlaget OP-forlag / Dafola forlag. 5 Horn.
Fisker/fiskehandler: Fiskeren sørgede for frisk fisk i havnebyerne og saltet og tørret fisk i resten af landet. 4 horn.
Frisør: Se også Bartskærer og Badeanstalt. 3 horn.
Garnhandler: Sælger garn og vil som regel være klæde handler samtidigt, se derfor klæde handler. Kan desuden uden problemer sammensættes med Farver og væver erhvervet. 3 horn.
Glassmed/ glarmester/ glaspuster: Har højst sandsynligt været opdelt i forskellige grupper bl.a. en der lavede blyindfattede ruder til kirken da glas var dyrt dengang så har man for det meste kun anvendt glas i kirken og i meget rige hjem. Glarmesteren har desuden også stået for at lave vinduer i lærred påsmurt bivoks og vinduer lavet i flækkede gede horn. 5 horn.
Glassmeden/glaspusteren har stået for at lave drikkeglas og perler. 5 horn.
Glædespige/skøge: Glædespiger og skøger var meget anvendt i middelalderen som de også er det i dag. I norden bar de oftest gule og sorte kjoler og havde løst hår, men det er en fejl at tro at det kun var skøger der havde løst hår for jomfruer og ugifte kvinder kunne sagtens have løst hår, men bar dog ofte en krans på hovedet også. 3 horn.
Grovsmed: Lavede alt fra værktøj til hesteskoe. Har desuden nok også været en anden form for smed men i landsbyen har det nok ikke været tilfældet. 4 horn.
Grønthandler: Sælger grøntsager, men kræver lidt at man sætter sig ind i hvilke grøntsager og frugter man
havde i middelalderen, bl.a. havde man ikke kartofler, de kom sammen med Christoffer Columbus. 5 horn.
Guld og sølvsmed: Lavede alt fra smykker til drikke skåle. 4 horn.
Gæstgiveri: Kroen var en vigtig ting i middelalderen, det kan dog være krævende at lave en kro på et marked og bør kun gøres af en større gruppe folk, da man skal lave mad og sørge for gæsterne dag og nat. Men kan skabe masser af spil på markedet hvis man gør det rigtigt. 4 horn.
Gøgler: Gøgleren på gaden var mest at se på markeds dage og ved hoffet, der var mange typer af gøglere til i middelalderen bl.a. musiske gøgler og ildfolk, jonglører og meget andet. Altid et godt hit ved middelalder markeder. 4 horn.
Handlende: Alt godtfolk fra bager til skomager. 4-5 horn.
Herbalist: En kyndig person i læge planter og andre urter, oftest en klog kone, munk eller Bartskærer. Sælger bl.a. parfume, urter, cremer og kryddersnaps. 4 horn.
Historie fortæller: Hører under gøgler folket, herold og skjald, han var datidens avis og det var ham som kom med nyt fra andre byer og lande, meget respekteret iblandt datidens borgere og adel. 5 horn.
Hørknægt: Var typisk en knægt der var i lære hos en ridder men dog lavere i rang end en væbner. 3 horn
Ildsmed: Dette er i grove træk det samme som grovsmeden, ildsmed er egentlig en betegnelse for at det var denne type smed som tæmmede ilden og ikke som træ smeden og lædersmeden som kun behøvede almindeligt værktøj, ildsmeden var uundværlig. 5 horn.
Instrument bygger: Byggede instrumenter til musikanterne. 5 horn
Ildpuster: Hører til gøgler folket er også kaldet rakkere, jonglerede med ild og pustede med ild, svang kæder med ild i. 2-3 horn.
Jern malm udvinder: Dette var folk som udvandt og leverede jern til smeden, en langvarig proces kræver at der er folk ved ovnen dag og nat. 4 horn.
Jæger: Gik på jagt kan også kedes sammen med pelsmager/skindgarver og bueskytte. 3 horn.
Knivsmed: Smeden der lavede knive, dette var nemlig som regel i byen et erhverv for sig selv. 4 horn.
Krydderi handler: Krydderi handlende vil efter min mening være et hverv som skal stå for sig selv og dog, for hvis man snakker om at man køber krydderier af andre på det hjemlige marked kan det sagtens slås sammen med almindelige handlende. Hvis man derimod lader som om at man har importeret krydderierne selv så mener jeg at man skal holde sig til kun at sælge dette da det har krævet at man brugt meget tid på at hente tingene hjem og at det var meget kostbare ting i middelalderen, salt i sig selv var et betalings middel. 3 horn.
Klædehandler: Klædehandleren var den som solgte stoffer til tøj som regel til rigere folk da fattige oftest selv lavede deres tøj og stof. Kan slås sammen med farver, spinder, stofhandler, skrædder mm. 3 horn.
Kogekone: Kogekonen var en som lavede mad til selskaber af diverse karakterer, til bondens bryllup eller til kongens bord når man var kogekone så var det ofte et bierhverv til den daglige indtjening. Det er en god ide at slå det op som en spise/mad bod. Se også Kok. 4 horn.
Kok: Kokken er den professionelle mad laver som var ansat i kroer eller selv drev en kro, det var også kokke der tilberede maden til kongens bord til hverdag og fest, han havde ofte nogle slavepiger og andre kogekoner under sig. En god ide at lave dette hverv som en kro eller spise sted. Se også kogekone. 4 horn.
Lejesvend: Lejesvenden var den købte soldat, en professionel dræber og ordens magt, det er bedst at blive medlem af en forening eller gruppe af soldater der i forvejen laver dette og som kan træne en op til at fægte med sværd og stagevåben, til markeder melder man sig ved ridderne eller den som står for markedet og finder af hvad man skal. Det er som regel show kampe mod sine egne soldater som man kender at slås med og større slag på større markeder. 3 horn.
Lyse støber: Et hverv som kræver det rette udstyr og viden til at lave lys, da det kræver en form for beholder hvori man smelter lys massen og dypper lysene, Der er en del hjælp at finde om dette på nettet, men man skal huske at stearin var ikke noget man havde, det var mest talg fra dyr og bivoks man brugte, det skal dog nævnes at bivoks var kostbart og dyrt at købe. 5 horn.
Lædersmed: Lædersmeden var kort og godt den der lavede alt inden for sko, tasker, bælter, sadler og meget andet. 4 horn.
Læge: se bartskærer / munk. 4 horn.
Lærd: Dette er den intellektuelle person der har siddet med hovedet i bøgene og er den som uddannede andre, se også munk og skriver. 4 horn.
Låsesmed: Låsesmeden var en vigtig håndværker der kunne lave låse til kister huse og meget mere. Kan slås sammen med flere af de andre typer smede. 5 horn.
Madbod: Madboden er en god ting at have man skal bare være klar over at der er flere arrangører der forbeholder sig retten til at sælge mad, så det kan derfor være svært at udføre i praksis. Men jeg synes personligt at det er god ting. Se også kok, koge kone, gæstgiveri. 4 horn.
Mandel koger/ kandiserede æbler: Mandel kogeren er egentlig en form for slik bod og kan kombineres med andre former for søde sager fra middelalderen. 3 horn.
Munk: Munken spreder sit budskab, en god ide er at lære noget om den enkelt munke orden man vil give sig ud i at fremstå som, der var flere typer af munke i middelalderen bl.a. cistercienserne, franciskaner og sortbrødrene, dette er blot nogle af dem der var. Munken er som regel en dygtig læge da de ved meget om urter mm. Kan kombineres med bl.a. skriver/lærd 4 horn.
Musiker: Dette kræver at du har rytmesans og holder af musik, du skal sætte dig ind i hvilke sange der kan bruges under middelalder markeder, en god ting er at være flere om at spille sammen, dette er dog ikke nødvendigt da man har set flere en mands orkestre i middelalderen som bl.a. spillede sækkepibe eller en hånds fløjte og tromme på samme tid. 5 horn.
Møller: Dette kan være svært at lave dette på et marked da det kræver en mølle for at vise dette fag, men der findes mindre møller som evt. kan ses som inspiration på bl.a. Bornholms middelalder center. 3 horn.
Møntslager: Dette kræver et godt kendskab til sølvsmede faget hvis man selv vil stå for at lave stempler til at slå mønterne med på markederne, dertil kræver det også at man sætter sig ind i hvilke mønter man havde i middelalderen. Et godt indslag på markeder.
4 horn.
Nonne: Se munk. Benedikte ordnen. 4 horn.
Patinmager: Patin mageren eller tøffel mageren kan man kalde ham/hende, patinere er en form for træsko man kommer neden under sine lædersko i dårligt vejr eller på hårdt underlag for ikke at slide sine sko for hurtigt, faget kræver viden om træ arbejde og kan kombineres med bl.a. træsmed. 5 horn.
Perlemager (ben, glas, træ, metal, rav og ler): Dette er et forholdsvis nemt område at gå i gang med da der er en del bøger om emnet som man kan låne eller købe, det er nemt at finde inspiration til faget. Kan kombineres med bl.a. sølvsmed. 3 horn.
Pestlæge: Pestlægen er karakteristisk ved at gå klædt helt i sort og bære en hvid maske med langt ”næb” hvor der er plads til urter man mente fortrængte eller sørgede for at lægen ikke fik pest selv, dette var dog ikke tilfældet. Der skal studeres i at fremstille tøjet ellers er dette en nem rolle at spille se bl.a. munk. 3 horn.
Pile fletter: Dette er rimeligt nemt at gå i gang med hvis man i forvejen ved noget om at flette pil, det sværeste er nok at fremskaffe et kar til at lægge pilen i blød i under længere ture. Sørger man sig for at holde sig til enkle design går man ikke helt galt i byen. Der findes en masse litteratur om emnet. 4 horn.
Pilgrim: Pilgrimme er noget af det nemmeste at gå i gang med da de ofte ikke har noget tilholds sted under markeder da de kun har det tøj som de har på og evt. en stav at støtte sig til undervejs dette er der skrevet en del om både på nettet og i bøger. 4 horn.
Pottemager: Kræver at man kender til at arbejde med ler, stentøj mm. og at man sætter sig ind i de teknikker man brugte den gang og hvilke design man havde i middelalderen. 5 horn.
Præst: Man skal sætte sig ind i hvordan den katolske kirke var i middelalderen dette kan der findes mere om bl.a. på nettet. Se også munk. 4 horn.
Rav sliber: Kendskab til forarbejdning af rav nødvendigt se også perle mager. 3 horn.
Rebslager: En god ide at snakke med nogle af de rebslagere der findes på markeder i forvejen med mindre at man kan slå reb selv i forvejen. Set dig ind i hvordan det gøres og hvilke reb man havde i middelalderen. 4 horn.
Ridder: Ridderen var typisk en stormand eller vasal under kongen, dette kræver nok at man har været med til middelalder markeder som soldat igennem længere tid og rigtigt meget udstyr. 2 horn.
Ringbrynjesmed: Dette er nemt at lære men tager lang tid at udføre, kræver ikke så meget udstyr, det er nemt at finde guides til at lave brynjer på nettet. Se også rustningssmed. 4 horn.
Rustningssmed: smeden der laver alt lige fra hjælme til fulde rustninger, kræver meget udstyr og en god viden om rustninger og hvordan de har set ud. 5 horn.
Skjald: En skjald fremføre viser og historier fra middelalderen der kan findes en del om dette på nettet. Se også musiker. 4 horn.
Skindgaver: Det er rimeligt nemt at gå i gang med dette hverv ,der findes en del på nettet og i bøger om dette, og det kræver ikke så meget udstyr. 4 horn.
Skomager: Det kræver at man sætter sig ind i hvilke sko man havde i middelalderen og hvordan man syede dem og i det hele taget at man har en god viden om læder, se også lædersmed. 5 horn.
Skovhugger: Kan bl.a. vises ved at man står og kløver tømmer og med kiler og økser, nemt at gå til. 3 horn.
Skriver: Dette kræver at man sætter sig ind i hvordan man skrev i middelalderen og hvordan man lavede blæk og papir/pergament i middelalderen, der findes meget på nette og i bøger om dette emne. Se også munk. 3 horn.
Skrædder: Man skal sætte sig ind i snit og mode i middelalderen og man skal kunne sy, rimeligt nemt at gå til, der findes meget om dette på nettet. Se også klædehandler. 3 horn.
Slagter: Kan være meget svær at lave på middelalder markeder da det kræver godkendelse fra arbejdstilsynet mm. og det er svært at håndtere kødet i det fri uden brug af moderne køleskabe 4 horn.
Slikbod: se mandel koger. 3 horn.
Smykkesmed: Der er mange former for smykker fra middelalderen og der findes en del om emnet i både bøger og på nettet. Rimeligt nemt at gå til, se også perlemager. 4 horn.
Soldat: Dette kræver nok at du melder dig ind i en soldater gruppe i nærheden af dig og lære at fægte eller at du laver din egen gruppe og lære det ud fra nogle af de fægte manualer der er fundet fra middelalderen se mere om dette på nettet, kræver meget udstyr og våben tilladelse. 2 horn.
Spilmager: Fremstiller spil mm. Set dig ind i hvilke spil man havde i middelalderen, bl.a. mølle og en form for backgammon mm. kan kombineres med bl.a. træsmed. 4 horn.
Stenhugger: Det kræver at man ved boget om stenhugning eller at man sætter sig ind i det og hvilke ting man kan lave. Se mere om dette i bøger og på nettet. 4 horn.
Stofhandler: se klædehandler og skrædder. 3 horn.
Sværdsmed: Du skal være god til at smede og have gjort det i lang tid før du kaster dig ud i dette fag, du skal desuden vide meget om design og hærdning at jernet. 5 horn.
Syerske: se skrædder 3 horn.
Tak, ben og horn smed: laver alt fra bæltespænder horn ender til buer og skeer mm. 4 horn.
Tandudtrækker: kombineres bedst med smed eller bartskærer. 3 horn.
Tigger: Tigger om alt fra himmel til jord. 3 Horn.
Tinstøber: Støber alt fra knapper og bælte spænder til skeer og pilgrimsmærker, sørg for at skaffe dig den nødvendige viden om dette og 100% rent tin da det tit er blandet op med tungmetaller. 5 horn.
Treld: Trelde er en form for slave der er bundet til en bestemt familie. 3 Horn.
Trædrejer: kræver at du laver dig en drejebænk efter middelalder design se mere om dette på nettet og at du ved hvordan man drejer i træ. 5 horn.
Træsmed: Træsmeden er vor tids snedker og tømrer, set dig ind i hvordan møbler mm. så ud i middelalderen og hvordan værktøjet så ud, ellers nemt at gå til. 5 horn.
Tækkemand: du skal vide hvordan teknikkerne udføres, kan vise i mindre skala. 4 horn.
Uld - karter/ uld spinder/ væver/ uld filter: Dette er rimeligt nemt at gå til og der findes en del om det i bøget og på nettet. 4 horn.