Attermann's Æt

middelalder formidling og levendegørelse.

 

 

Thorleif Ravn Attermann Deele

 

thorleif@attermanns-aet.dk

 

Hejsa mit navn er Thorleif Attermann Deele, jeg bor i der daglige i Brejning ved Vejle. Jeg har deltaget på middelalder og vikingemarkeder siden år 2000, jeg er desuden medlem af Kong Rans klan ud over vores egen lille gruppe. Jeg friede til min kæreste Ann Ravn Nielsen på Aabenraa middelalder marked d. 11. August 2007 om aftenen foran ca. 200 aktører og venner og bekendte. (Hun sagde JA). Den 12. April 2008 blev vi gift på middelalder vis i Herslev kirke der bl.a. indeholder danmarks ældste altertavle fra middelalderen, Som svigerfar har været med til at restaurere. Den 19. juli 2009 fik vi vores skønne dreng Valdemar.

 

Af arrangementer jeg har deltaget i og i nogle tilfælde været med arrangør til er:

Odense middelalder dage, Bornholms middelalder marked, Horsens middelalder festival, Spøttrup borg marked, Aabenraa middelalder marked, Esrum kloster marked, Hjemsted oldtids marked, Ærtebølle stenalder centers middelalder marked, Give middelalder dage, Hertug Hans festen i Haderslev, Ribe kulturnat, Tøjhus museet, middelalder marked i Havnbjerg på Als Viborg reformations fest, Glimmingehus i Skåne syd Sverige, arrangement på Esbjerg museum, Jels Vikingemarked, Bork vikingemarked. med flere.

 

 

Ann Ravn Attermann Deele

 

annravn@attermanns-aet.dk

 

Hejsa!!!

Mit navn er Ann Ravn. Til daglig bor jeg i Brejning, syd for Vejle… men i udvalgte datoer tager jeg et smut tilbage til middelalderen, hvor jeg agere snedkerens kone, på middelaldermarkeder landet over. Jeg havde min debut til Hertug Hans Festen i Haderslev (1-2. juni 07) og da jeg kom helskindet tilbage til nutiden, ja så var jeg klar til næste udfordring.. Århus middelalder festival (21-24. juni 07).  

 

For bare nogle få år tilbage ville jeg ikke have skænket middelalder reenactment en tanke. Men så mødte jeg Thorleif, som snakkede om disse mennesker, der klædte sig ud, boede i telte og agerede middelalder mennesker for, at formidle vores historie ud til alle de interesserede der måtte komme forbi. Og jeg faldt for konceptet med det samme. Kort tid efter blev der handlet ind til min første kjole, hertil skal det lige nævnes, at jeg de sidste 15 år har slået flik flak for at slippe for, at trække i den slags, men jo forelskelse får én til at gøre mærkelige ting så som, at trække i en kjole.

Jeg blev gennem efteråret og vinteren (2006-07) præsenteret for flere og flere middelalder folk og kunne lide atmosfærerne, hyggen og selvfølgelig de mennesker der var med til, at gøre oplevelserne til det de er. Denne sommer er planen, at rejse tilbage i tiden til yderligere tre markeder, Bornholm Middelalder marked, Spøttrup Marked og Aabenraa Middelalder Marked.  

Jeg vil ikke udelukke, at jeg vil blive at finde blandt publikum på andre markeder.

 

Valdemar Ravn Attermann Deele

 

Hej mit navn er Valdemar

Jeg har fået min far til at skrive lidt om mig da jeg kun er 10½ måneder lige nu, men jeg bliver hurtigt større og mor og far kan ikke følge med grin.

Jeg har allerede været på mit første middelder marked som var i Viborg i Pinsen, det var rigtigt sjovt og nøj hvor kom der mange på besøg i vores telt det var rigtigt hyggeligt.

Jeg glæder mig til at se jer på middelalder markederne rundt om i Danmark i år.

 

Signe Gotschalck Blom

 

signeblomsten@hotmail.com

 

Gudsfred!

Jeg hedder Signe Gotschalck Blom og er født i 1987.

Jeg kommer fra Viborg, og har været med i Attermanns æt siden sensommeren 2010.

Ud over at interessere mig generelt for middelalderen, går jeg meget op i middelalderens urter, specielt lægeurter og urter til te og mad. Jeg studerede lægeurter i ca. et år, inden jeg for alvor begyndte at sælge mine urteteer.

Før jeg kom med i Attermanns æt, har jeg selv været rundt på små markeder med min egen lille bod, med urtete og urtesæber. Ellers har jeg ageret frivillig på større middelaldermarkeder.

 

 

2010 var mit første år på middelaldermarkeder, rundt om i det jyske og nu ser jeg frem til flere fantastiske markeder de kommende sæsoner.

Tilbage til toppen.

 

 

Copyright: Alt materiale på denne hjemmeside er beskyttet ifølge loven om ophavsret. Med mindre andet er angivet, tilhører alle rettighederne til materialet på Attermanns-aet.dk Thorleif Ravn Attermann Deele. Hvis andre end Thorleif Attermann Deele har copyright til elementer og billeder på hjemmesiden er dette angivet, og tilladelse til brug af disse elementer skal ske hos copyright indehaver.

Thorleif Attermann Deele tager forbehold for fejl og mangler på dette website. Thorleif Attermann Deele er ikke ansvarlig for indholdet på andre websteder, som Attermanns-aet.dk linker til eller informerer om.

 

Hvis du har problemer eller spørgsmål til dette Web-sted, kan du kontakte [thorleif@attermanns-aet.dk].